Du kan vælge at komme til klinikken for fødselsdepression i Kerteminde på Fyn, eller modtage terapi via internettet.
Langt de fleste af mine klienter kommer fra alle afkroge af landet og modtager online terapi. Idag er online terapi en anerkendt og veldokumentert måde at få terapi på. De fleste af mine klienter, som fysisk kommer til klinikken, kommer fra Fyn.
Online terapi er en god måde at få terapi på. Jeg ser kun få begrænsninger, men mange fordele. At sidde hjemme i sin stue og ikke bruge tid og penge på transport, er en stor fordel. De fleste af mine klienter er gravide eller har små børn og kan have svært ved at komme ud af huset. Vi finder en tid hvor barnet sover, hvor barnets far er hjemme eller hvor barnet er i institution. Jeg er meget fleksibel med tider når konsultationen foregår online.
Det eneste krav er en god internetforbindelse. Jeg er koblet til en sikker forbindelse, som sikrer dig en tryg og anonym konsultation. Du kan klikke på Skype ikonet i øverste højre hjørne på hjemmesiden, så kommer du direkte til Skype, såfremt du har en profil, Dernæst kan du søge efter mig på telefon 52301505.
Online terapi er anerkendt.
Idag er online terapi anerkendt og for mange mennesker er internettet et helt naturligt valg i forhold til at have kontakt med andre mennesker. Forskning viser at online terapi har mange af de samme terapeutiske kvaliteter som fysiske konsultationer.
Fordele ved online terapi
- Ingen fysiske begrænsninger
- Ingen eller kort ventetid
- Nemmere og hurtigere end at skulle møde op på en fysisk adresse
- Ofte billigere end ved fysisk fremmøde
- Mulighed for en højere grad af diskretion og anonymitet
- Stabil og sikker videoløsning
Selvom der er mange fordele ved online terapi, er det stadig meget personligt at sidde overfor hinanden ansigt til ansigt. Alle sanser bliver brugt. Har du mulighed for at komme til min klinik på fyn, evt. kombineret med onlineterapi, så er dette også en mulighed.