Hormonelle forandringer – et studie

Undersøgelse: Hvad sker der i hjernen når hormonerne går amok?

Hormonelle forandringer:

Når en kvinde føder, ryger hun gennem en voldsom hormonel rutsjetur pga. hormonelle forandringer i hendes krop. For nogle kvinder kan det have store konsekvenser, viser ny forskning.

De drastiske ændringer i kønshormonerne kan nemlig medvirke til fødselsdepression.

Nogle kvinder er særlig følsomme:

»Vi kan se, at nogle kvinder er særligt følsomme over for den hormonelle rutsjetur. Det er interessant, fordi denne forskning på sigt kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker i hjernen på kvinder, som har en fødselsdepression,« siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Hun er seniorforfatter på den nye undersøgelse, som forsøger at forklare, hvad der egentlig sker i hjernen, når hormonerne går amok.

Hormonændringer og psykisk sygdom falder sammen:

Igennem livet oplever kvinder flere store udsving i kroppens kønshormoner. Både drenge og piger oplever hormonniveauet ændre på sig under puberteten, og for kvinder sker det desuden som led i menstruationscyklussen og især ved fødsler og i overgangsalderen.

På alle disse tidspunkter er risikoen for psykisk sygdom forhøjet.

»Vi vidste fra registerbaserede studier, at risiko for psykiske sygdomme som depression og skizofreni ser ud til at være størst i perioder med store hormonelle rutsjeture. I vores forsøg prøver vi så at forstå, hvad der ligger bag den risiko,« forklarer Vibe Gedsø Frøkjær, som er seniorforsker ved Rigshospitalets Neurobiologiske forskningsenhed og Center for Integrated Molecular Brain Imaging.

På den baggrund gik Vibe Gedsø Frøkjær og hendes forskerkollegaer i gang med at lave eksperimenter for at forklare sammenhængen. De gav kvinderne hormonelle forandringer, og det viste sig, at omkring 13 procent af kvinderne viste tidlige symptomer på depression.

Kvinderne havde blandt andet lette humørændringer, lette søvnforstyrrelser og større tendens til at græde.

Hormoner gør hjernen mindre glad:

Men hvorfor fik kvinderne depressive symptomer? For at få svar på det undersøgte forskerne en række raske kvinder, hvoraf en del fik et ‘kønshormonmæssigt skub’, som gjorde, at de sprang en ægløsning over. En anden gruppe kvinder fik derimod placebomedicin.

Om forsøget:

Omkring 13 procent nye mødre får fødselsdepression, ifølge Vibe Gedsø Frøkjær

I den nye undersøgelse har forskere undersøgt hvorfor.

58 kvinder deltog i hjernescanningsstudiet.

Forsøgspersonerne spillede i forsøget et spil, hvor man kunne vinde penge. Når man vinder, aktiveres en bestemt del af hjernen.

Hjernen reagerede dog ikke så kraftigt på den positive stimuli hos kvinder, der fik depressive tendenser af de hormonelle forandringer.

De kvinder, der særligt er følsomme over for hormonelle rutsjeture, lader dermed til at have sværere ved at få følelsen af at blive belønnet.

Forsøgspersonerne gennemgik en hjernescanning, mens de spillede et kortspil, hvor man kunne vinde penge:

»At vinde vil under normale omstændigheder aktivere de områder af hjernen, som reagerer, når man bliver belønnet eller føler glæde. Hjernescanningerne viste, at de kvinder, som fik den kønshormonelle rutsjetur, ikke reagerede særlig kraftigt på belønningen i at vinde, sammenlignet med placebogruppen,« fortæller Vibe Gedsø Frøkjær.

Hendes fortolkning af resultatet lyder, at hormonændringer får kvindernes hjerne til at blokere, så den ikke rigtig er i stand til at tage imod positive stimuli. Positiv stimuli vil normalt få andre til at føle glæde.

»Hvis kvinder, som er særligt følsomme overfor kønshormonerne har svært ved at opleve belønning, kan man blive bekymret for deres muligheder for socialt samspil. Det værre sig, at udtrykke deres naturlige, kærlige adfærd over for deres børn. Vi ved, at socialt samspil kræver motivation, som aktiveres i de samme områder i hjernen som belønning. Såfremt du ikke føler motivation, er du også dårligt stillet i forhold til at indgå i naturlige, sociale kontakt-processer. Dette er  jo er en vigtig del af at være mor,« siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Vigtig forskning for at forstå fødselsdepression:

Selvom studiet ønsker at forklare, hvordan fødselsdepressioner opstår, er der stadig lang vej til et endeligt svar. Men det gør kun studiet mere relevant, mener Raben Rosenberg, som er overlæge og professor ved Psykiatrisk Center Amager.

»Man har ikke en forklaring på, hvorfor hormonforandringer kan forårsage depressioner. Derfor er det denne type forskning, der skal laves mere af. Dette er et bidrag, som kan hjælpe os til at komme nærmere nogle mekanismer, og det lægger op til, at andre forskere skal kigge videre på det,« siger han.

Raben Rosenberg har selv arbejdet med psykiatrisk grundforskning i mange år, og han gør opmærksom på, at man selvfølgelig ikke kan vide, hvor meget man kan slutte ud fra en spil-test, som den, forsøgspersonerne var igennem.

»Man må aldrig overfortolke videnskabelige resultater. Men det er vigtigt, at vi kommer tættere på at forstå, hvorfor kvinder i nogle perioder har større risiko for depression end mænd,« siger Raben Rosenberg.

Selvom studiet ikke kan forklare, hvad der gør, at nogle kvinder er mere i risikozonen for psykiske lidelser ved hormonelle ændringer end andre, mener Vibe Gedsø Frøkjær, at det er vigtigt at tage de udsatte kvinder alvorligt:

»Når vi ved, at en særlig gruppe kvinder under større kønshormonudsving har en hjerne, som kan gøre det sværere for dem at engagere sig i positive oplevelser og mobilisere naturlig adfærd, så er det rigtig vigtigt, at vi hjælper de kvinder,« siger hun.

Kilder:

  • Vibe Gedsø Frøkjærs profil
  • Raben Rosenbergs profil
  • ‘Role of Serotonin Transporter Changes in Depressive Responses to Sex-Steroid Hormone Manipulation: A Positron Emission Tomography Study’, 2015, Biological Psychiatry, DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.biopsych.2015.04.015
  • ‘Sex-Steroid Hormone Manipulation Reduces Brain Response to Reward’, 2015, Neuropsychopharmacology, DOI: 10.1038/npp.2015.236